fredag den 18. oktober 2013

Mere filt og skind...

Tidligere har jeg vist denne frem på Instagram, men først nu er der tid til bloggen.
Jeg er alene med ungerne her i ferien, i dagtimerne, men fra i morgen tidligt bliver det fuldtids-alenemor, indtil onsdag, hvor Michael returnerer fra Frankrig.
Så altså, blogtid er der ikke megen af, men til gengæld står den på hygge og besøg af svigermor og egne forældre. 

Tilbage til denne filtsag - en mobil/kreditkort-sleeve. 
Ofte smutter jeg ud af døren med kun telefon og kørekort/Dankort i lommen, og hertil er denne super.
Den er lavet af filt fra Panduro, 3 mm tykt, syet med kraftig jeans-tråd og tilsat lomme i handskeskind. Der var ikke nok skind til hanken, så den blev forlænget med pudderfarvet grosgrainbånd.






Jeg lavede også en udgave med sort skind, som blev brugt til gave - den blev heldigvis taget godt imod.
Fremgangsmåde til sleeve kommer på bloggen i morgen, men nu står den på aftensmad!

God aften til dig!


18 kommentarer:

  1. Hvor er det fint, Trine! Er bare totalt vild med læderdetaljerne. Har også leget med læder på filt iPad og iPhone sleves de sidste dage. Men savner en lille lomme som vil kunne indholde headset. Her er der jo en super ide :-) hvor tykt er dit læder?
    God fornøjelse som græsenke :-)
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Line - det er et lækkert materiale til sleeve, synes jeg, da det giver sådan et stabilt udtryk. God idé med lomme til headset! Jeg har brugt handskeskind her, på kun 1 mm, og den sorte er ca. 2 mm tykt. Det gik helt fint, så endnu en millimeter kan man vist godt presse ind :-)
      Og tak ;-)
      Kh. Trine

      Slet
  2. Men den er vildt flot - og meget praktisk... Du skulle lige stoppe en nøglering i bunden, og så behøver du aldrig have taske med ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Ja, det var en god idé - måske sætte en hun-knap i, og en hanknap på et stykke skind i en nøglering, så man bare kunne knappe nøglen af og på. Tak for ideen :-D

      Slet
  3. Den er godt nok lækker... og min kæreste har lige bestilt en... så glæder mig til DIY :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - DIY er lige kommet på - det gik lidt stærkt, så prik endelig til mig, hvis der er nogle mangler ;-)

      Slet
  4. Jeg synes at kombinationen af filt, lys læder og pudderfarvet bånd er mega sej - det fungerer virkelig godt :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mette - det her er simpelthen mine yndlingsfarver og -materialer i ét, så tak for din søde kommentar dertil ;-D

      Slet
  5. Den er godt nok flot!
    Rigtig dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Kristina - også en rigtig skøn weekend til dig og dine!

      Slet
  6. Rigtig rigtig fed, især med læderet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Helena - jeg er simpelthen også pjattet med det, og er desværre løbet tør, så jeg skal vist snart i Læderiet efter flere forsyninger ;-)

      Slet
  7. Nøj den er fed Trine..... Disker altså barevop med ene lækkerhed efter den anden! Der er helt klart julegaveinspiration at hente hos dig. Også den brødkurv du lavede for noget tid siden

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Camilla :-D Hvor dejligt at kunne gi' nogle ideer videre til fyld under træet ;-) Ja, den brødkurv, det minder mig da om en DIY på den - omend den er enkelt, men når jeg nu alligevel også selv skal ha' lavet flere, så kan jeg jo øve mig lidt i at fotografere processen :-)

      Slet
  8. Wauw, det er godt nok et lækkert etui, og jeg glæder mig til DIY, for det er da en super julegaveidé ♥

    KH
    Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Laila - ja, det er en oplagt gave, og jeg tror, den rammer bredt, i det den er lidt afdæmpet - og kan varieres i farverne i det uendelige. God weekend til dig og dine!
      Kh. Trine

      Slet