tirsdag den 22. oktober 2013

Efterår og Lego-løjer

(sponsoreret indlæg)

Efteråret er kommet over os, og vi har været virusinficerede på skift de sidste fire uger, og jeg går og nyser og fryser konstant. Det må jeg få gjort noget ved, men først skal ungerne pakkes ind.
De lange ærmer i Malthes garderobe fra sidste vinter er ved at være for korte, så jeg skal i gang ved symaskinen. Jeg elsker tanken om at fylde hele skabet op med hjemmesyede herligheder, men det er bare ikke realistisk, med alt det andet jeg også gerne vil ta' mig tid til.
Så er det jo godt, man også har en passion for shopping ;-)

 Malthe er så småt begyndt at have en mening om, hvad han vil ha' på, og foretrækker selv alt med motiv af yndlingsfigurer, så vi takkede pænt ja til denne Ninjago-bluse fra LEGO Wear - og lykken var stor ved modtagelsen, så den nåede ikke engang at se vasketøjskurven inden den skulle i brug. 


Spinjitzu på sansegyngen stillede store krav til fotografen, der ikke helt formåede at knipse et knivskarpt øjeblik. Malthe magtede "kun" at stå model til 28 billeder, og ud af disse levede kun to op til udvælgelseskriterierne - knægten stormede jo rundt i 5. gear. 


Jeg er vild med den afdæmpede grå farve, op mod den lime-friske grønne farve, og så er det altså fedt at finde tøj frem, som en fire-årig glad og gerne flår sit nattøj af, for at få på. Kvaliteten af stoffet lader til at være rigtig god - det blødeste bløde, og ikke for tynde, jersey. Jeg er ikke ret glad for tyndt jersey, der lynhurtigt får små huller de mærkeligste steder.
Blusen er blevet vasket to gange allerede, men det ses ikke. Det kan jeg altså godt li'! 
Den og andre udgaver kan fåes lige her, hvor der også er noget til Star Wars- eller Chima-fans :-)


Og så var der en ekstra lille ting med i pakken - dette mini-græskar, som nu udgør vores primære halloween-pynt ;-)


- God tirsdag til dig -


7 kommentarer:

  1. Hvor ser han dog glad ud for den :-)
    Men uhh, jeg har det altså lidt svært med sådan noget tøj med figurer på. Jeg VED at der ikke går længe før Poeten skriger på Minnie Mouse, Disney prinsesser eller Hello (shitty) Kitty men argh! Jeg kan altså ikke ha' det. Jeg må hellere begynde at øve mig på at tænke tanken, for jeg er egentlig også imod en dikterende mor uden forståelse for, hvad der er sejt når man er 3-6-9-15 år ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uuh, jeg er heller ikke så meget for figurerne i pigeuniverset, og bliver faktisk altid irriteret efter en tur gennem H&Ms børneafd.. Men de får det (eller, ikke den lille, for hun har endnu ikke sin egen mening ;-))- jeg sender Malthe afsted i alt mulig, haha, der er jeg iskold. I går kom han afsted med hans nye forklæde på - et NinjaTurtles forklæde, jeg har syet af et gammelt dynebetræk fra 90'erne. Det er grimmere end grimt, men han er helt vild med det, og drengene på stuen, synes det var SÅ sejt :-)

      Slet
    2. Hahahaha, ej hvor er det godt! Jeg havde nok gloet lidt, hvis jeg så en dreng på stuen med forklæde mig, men ja, hvis han er glad er man jo også selv glad. Jeg håber dog på at kunne holde figurene så meget på nattøj og undertøj så længe som muligt. (I wish!)
      Hav en dejlig dag :-)

      Slet
  2. Græskarret er da sejt ;0)

    EJ, det er blusen også, selv om figurtøj vist sjældent er super populært ved mødrene

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, nej, det giver vist de fleste mødre gåsehud :-D Jeg har det sådan lidt.... Ja, altså, til familiefester og lignende arrangementer bestemmer jeg, hvad der kommer på, men i børnehaven, ej, der må han altså få det på han vil :-)

      Slet
  3. klart at han ikke kan sidde stille med sådan en sej trøje på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Klæder skaber folk ;-) Det kunne være rart at ha' et outfit, der havde den stik modsatte effekt - gjorde dem sådan lidt sløve og dovne (læs: Medgørlige), som de ku' få på til kirketure (hvis man kom meget dér) eller Bilkature (hvis man kom meget dér, host) ;-) Ej, børn er skønne med alt deres krudt i rven ^.^

      Slet