lørdag den 28. september 2013

Glitrende efterår...

Det er ikke helt uden skam, at jeg - endda i årets 3. kvartal - fremviser noget, der kan gøre det ud for julepynt.
Til mit forsvar vil jeg sige, at det jo er NU, der skal samles ind ude under egetræerne.
Dyppet i lim og glimmer, og fyldt ud med hvide pompoms.







HAMA-snefnuggene har jeg ingen undskyldning for, andet end at der var -25% i Panduro (gælder i øvrigt også i morgen, d. 29/9, hvor de har søndagsåbent i Aarhus), og nu skulle jeg altså ha' afprøvet ideen. 
Sidste år, hvor pinterest svømmede over i fine perlesnefnug, fik jeg hverken købt perler eller plader, men nu er det i hus.
Malthe hjalp med at pensle lim på og bade dem i glimmer - han er ligeså (barnligt) fascineret af de små, glimtende korn som jeg er ;-)

Det lugter da lidt af jul, hva'?! *sorry*

Rigtig god weekend derude!


torsdag den 26. september 2013

Søde sager (opskrift!)

Lige for tiden kredser mine tanker nærmest konstant om kager. 
Både at spise og bage dem!
I sommerferien afprøvede jeg disse bittesmå og meget lækre minimazariner. Her er opskriften med flødecreme og friske jordbær, men de kan toppes med meget andet.
Gode er de i hvert fald, og det er muligt at lave en LCHF-variant ved at skifte sukkermængden ud med en blanding af sukrin og kokossukker (den udgave er faktisk ganske udemærket).
Den oprindelige opskrift er fundet i Boligmagasinet og justeret lidt efter min smag.






Forleden eksperimenterede jeg lidt, med ønsket om at få brugt noget af mit impulsindkøbte lakridspulver. Det kom der nedenstående kage ud af, som jeg valgte at forkæle kollegerne med, og den var et hit. Jeg har desværre ikke andre billeder end et enkelt taget oppefra af "hindbærfløde-roserne". 
Kombinationen af den søde, hvide chokolade op mod de syrlige hindbær og lidt bid fra lakridsen, der kommer snigende som en lidt overraskende eftersmag, er super god.
Prøv den!



God fornøjelse!



lørdag den 21. september 2013

*

...og tiden går med...
/En smule syning. Er inde i den pudderfarvede periode, og havde lige en rest fra Stof og Stil til et par hyggebukser til Mille. Synes kontrasten til den sarte bluse er fin.

/Bliver lækkersulten hver gang jeg sætter mig i sofaen

/"Skal vi sætte os over i sofaen?... Sidste mand må nøjes med skalstolen!"
Vi mangler og søger en lænestol!

/Blomster og billeder

/Bandit! Så fræk og så sød.

/Apotekerglas fra min svigermor - hun forstår at gemme de rigtige ting, og er sød til at tilbyde os at ta' for os af arvegodset. Synes glasset, træsvampene fra Trine Find og printet fra Kristina Krogh, står så fint sammen op mod det kølige tapetprint.

Nu står weekenden på familiehygge. Krearummet bliver ikke brugt ret meget, jeg har forbrugsfri september (which is killing me!), og syr kun lidt basistøj med materialer fra lageret ;-)

- God weekend -

onsdag den 4. september 2013

Stor lille bitte gevinst...


Helt tilbage i juli måned vandt jeg en Give Away hos Linda, der laver det fineste, fineste fimo-mad til dukkehuse, i størrelsesordenen 1:12. Ovenfor er det altså en helt, helt almindelig størrelse tøjklemme, så det er SMÅT! Og alligevel så fuld af detaljer - jeg er vildt fascineret og kan slet ikke gennemskue, hvordan hun bærer sig ad med at få så meget struktur frem og detaljer med - se lige de citroner, man fornemmer jo skindet, der inddeler citronen i både!




Linda er også en mester udi "voksen-mad", af den ægte vare, og laver de flotteste kager, så jeg kan helt klart anbefale at slå et smut forbi.

Nu vil jeg indhente noget bagedyst på DR1, som vi igen gik glip af i går (hvor vi indhentede DK's skønneste hjem - tiden er ikke helt med os, når det kommer til det dér tv-kiggeri ;-)).

- God aften derude -

mandag den 2. september 2013

En skøn byttehandel...


Den sidste uge har disse på skift siddet i mine øreflipper - jeg synes de er så fede, og havde egentligt planlagt selv at lave nogle efter jeg så DIY'en her hos Frk. Hansen
Men så viste jeg dette print frem på Instagram, og det endte ud i en byttehandel med førnævnte dygtige blogger, der faldt for ravnen - hurra for Blogland og IG! 



Nu står aftenen snart på kold hvidvin og "Den Store Bagedyst" - der skal bare lige puttes børn og løbes en tur først (det lyder jo som om vi lever helt vildt overskudsagtigt, men afsnittet af bagedysten er fra sidste uge, hvor vi lå vandret hele ugen og forsømte både ungerne, hinanden og os selv, så i aften skal der slappes af!)

- God mandag aften til dig -