søndag den 18. august 2013

Krible-krable-safari


Ideen her er ikke min, men set her hos Bodil. Ikke desto mindre kan den godt bære endnu en deling, for det er et stort hit til de mindste.


Brug en plastiklomme til skemaet og sæt kryds med en sprittusch - så kan det hele genbruges.
 Vi har haft besøg af mine forældre hele weekenden, der skulle hjælpe med opsætning af ny gavl (for søren da, som vi er blevet gør-det-selv-mennesker). Mens drengene tog det hårde slid, hyggede mormor og jeg med ungerne. Jeg lavede skemaet her, fandt to små syltetøjsglas, og tog så på opdagelse i haven. Hvert kryds vi ku' sætte gav ét point, og 0-9 point gav slik, 10-18 point gav mere slik, og 19-27 point gav rigtig meget slik (og det er jo relativt ;-)). Jeg kan godt afsløre, at mormor scorede flest point i søjlen med "røre" - der var især Malthe og jeg lidt pivede. Mille er ligeglad, og spiser også gerne hvad hun lige kan fange, så måske man skulle tilføje en mund over sidste kolonne, der ville gi' dobbelt op på point (gys!) ;-P
Jeg vil også ha' lavet et skema til flora, og et til livet i vandet, både ved strand og skovsø. Det er en hyggelig aktivitet, og jeg synes det er vigtigt at åbne vores børns øjne for naturen omkring os, hvilket forhåbentligt afføder respekt for vores jord og dens ressourcer. Vil du selv på jagt kan du hente skemaet lige her og printe! 

Rigtig god safari.

4 kommentarer:

  1. Sikke nu en god idé!
    Den vil jeg fluks hapse :-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig god safaritur - hæhæ, og held og lykke med at fange solsorten ;-P

      Slet
  2. herlig ide, det er da genialt til børn....eller barnlige voksne for den sags skyld :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja ikk?!! Jeg elsker den slags - er et stort, engageret legebarn ;-) god weekend til dig!

      Slet