søndag den 26. maj 2013

Flere mus i hytten...

En ny beboer har fået plads i stuen. En lillebitte træmus.
Jeg har tilbragt en solrig formiddag på Ingerslevs, og det var dyrt og dejligt!
Én af de ting (ud af... mange), jeg bare MÅTTE ha' (det kender I godt, ikk'!!?), var denne søde, skævøjede mus.



Kræmmer holdt en lidt flad salgstale, "det er sådan noget 50'er-træ-halløj, du ved, sådan en Kaj Boyesen-agtig én...".... Øhm, ja okay. Det har vi en del af derhjemme. Altså sådan noget af det der er et-eller-andet-design-agtigt (og så er det fra Ikea, I ved) ;-)
Den stod nu ikke til en formue og med hjem kom den, og jeg er solgt i den lille gnaver! 
Ved du, hvad det mon er for noget? For den er i hvert fald en ældre sag. 

I det hele taget er jeg ret vild med trædyr, og sørme om jeg ikke har flere mus på ønskesedlen - nemlig disse små tykke udgaver, lavet "af en lokal snedker". Kan købes her.


Nu kalder sengen, og en ny uge.
Mon du også har travet rundt efter lopper?

4 kommentarer:

  1. Ihh hvor skønt, jeg elsker også trædyr og dem du linker til er da bare for fine, jo tykkere jo sødere ;)
    Jeg tror din mus er lavet af en snedker for nogle år tilbage, min dagpleje far lavede de kendte aber og designede også nogle sjove selv, som blev givet til familie og venner, jeg har selv været heldig at få to smukke - en hund og en mus. Dem er jeg rigtig glad for, især fordi han ikke er her mere - så de minder mig om ham.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor sejt at kende så dygtig en snedker - og et virkeligt skønt minde at ha' tilbage! God weekend til dig :-)

      Slet
  2. Det er fuld forståeligt at den mus måtte med hjem, hvor er den skøn! Og de tykke mus er heller ikke til at stå for, elsker jo træ! Har fået to små hunde af min mormor også med læderører, der er noget sjovt over små mini ting især i træ :- ha en rigtig dejlig uge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg falder ofte (FOR ofte, er jeg bange for ;-)) for den slags småting, og når jeg kigger mig omkring herhjemme er vi endt op med en del efterhånden :-)
      Go' weekend til dig, når du når der til :-)

      Slet