søndag den 28. april 2013

Beskidte, grønne fingre...

Blogland forsømmes i øjeblikket, og symaskinen står og samler støv.
I stedet har jeg brugt en masse krudt udenfor, plantet tomater, agurker og deslige, hoppet på trampolin og spillet fodbold, og kogt grankoglesuppe i legehuset. Hold nu op, jeg savner sommeren, for jeg synes ikke helt den er her endnu. 
Men her er et par små glimt af sommerstemning herfra...

Er lidt oppe at ringe over disse fine tomatplanteskud - jeg har selv sået dem (ja, det er stolthed I sporer i den sætning), og nogle vil måske begynde at ævle om jord+vand+fotosyntese osv., men for mig er det stadig en smule magisk!

Brudeslør... Synes bare den var så pæn, så pæn....

Selvpluk fra haven. Forstår ikke alt det had mod påskeliljen, den er da smuk (den er jo gul!), og kommer i så mange, fine udgaver - se lige den hvide! Vi har utallige af dem i haven, så der er friske buketter at ta' af hele tiden.

Pesto in progress. Søde, små (magiske!!) skud. 

Alt her fra, solen skinner, det skal udnyttes!

- Go' søndag -


11 kommentarer:

  1. Herligt du nyder udelivet- det er da også bare så meget vigtigere end at sidde foran computeren på en herlig dag.
    Skønne billeder og nyd foråret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nola,
      Ja, ikke?! Og jeg har nærmest ikke været inde siden, det er super dejligt :-)
      God dag til dig!

      Slet
  2. Hvor er det fedt med noget selvpluk og spiring :-) Det er da livsbebekræftende at skabe noget levende - I love it!
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altså luksus! Og når det visner, henter vi bare noget nyt (årh, I må da også være ved at gå til i spænding over snart at få nøglerne?!).
      Go dag til jer :-)

      Slet
  3. Skønne billeder af naturens magi - og ja selvfølgelig godt hjulpet af lidt nørdet fotosyntese ;-)

    Og tak for sommerstemning, for det er da bare hundekoldt idag!

    Knus
    Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er så underligt - her en uge efter er tomatplanterne på første billede blevet dobbelt så store, og jeg er helt oppe at ringe over dem ;-)
      God dag til dig (nu kommer varmen heldigvis ;-)).

      Slet
  4. Dejlig sommerstemning og fine billeder. Hjemme hos os er der også dømt udeliv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - især med børn er det da vildt befriende endelig at kunne dyrke noget udeliv :-)
      Ha' en god (solskins!)mandag :)

      Slet
  5. Grankoglesuppe! Se den var ny - det er sikkert vældig nærende ;-)
    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. DET er det - og tilsæt en edderkop eller to, så er der rigeligt med protein til en 15 måneders tumling ;-)
      Håber også solen skinner på jer i Aalborg ;)

      Slet
  6. Hej Trine
    Jeg kan ikke lige finde din mail, men vil fortælle dig, at du har vundet en plakat fra Småfolk hos mig. Stort tillykke! Skriv en mail til mig med din adresse på pernillekirkc@gmail.com, og så sender jeg fluks plakaten til dig.

    Kh Pernille

    SvarSlet