lørdag den 1. december 2012

SÅ blev det jul! (Glimt fra hytten i DecemberPels)

Og jeg tror, jeg nåede det jeg ville.
Som så mange andre er vi plaget af sygdom, krydret med en 9 måneders laban, der ikke rigtigt sover om natten (aargh!!) 
Så fra starten har jeg ikke gjort mig forhåbninger om hverken julebag eller -dekorationer, men der er til gengæld pyntet op til den helt store guldmedalje, og nissen er flyttet ind - idéen er populær i Blogland, og det forstår man jo godt - knaldgod tradition, når man har børn :-)

Den lille dør med håndtag og dørhammer er købt hos KJDesign.dk, træskoene er fra Panduro, svampene er købt sidste år i Søstrene G.
Jeg havde forestillet mig at ruske lidt op i jule-udsmykningen og gå lidt imod det traditionelle røde og grønne, og satse lidt mere på pastellerne. Meeen, da først kassen med julepynt var fundet frem, og de første nisser var kravlet i vindueskarmene, ku' det på en måde ikke være anderledes. Min jul er og bliver nok bare af den gammeldaws' slags.
Lidt "nyt" er dog mikset ind hist og pist - herunder et par glimt fra hyttens juleudklædning.

1. Hjemmelavede snefnug i REL-papir, sammen med (pastelfarvede) julekugler. 2. "Selv-samlede" grankogler der ligger til tørre, sammen med en masse nisserikker - koglerne skal spraymales i pasteller, når de er "sprunget ud" :-) 3. Royal Copenhagen Shane Brox' sprællemand, fundet til 99,- i Sinnerup. 4. Sølv-guirlande på myrte. 5. Hyacinter i køkkenvinduet.
Nu vil jeg ta' en tur i Blogland og lure Jer andres jul - det er så spændende at få et kig ind til andres traditioner :-)

- Go' aften (og go' bedring, til dem der plages af vintersnue, vira og andet møg!) -

3 kommentarer:

  1. Det er en rigtig sød nissedør du har fået lavet der. Er især vild med den "røde løber" hehe og sikke en god idé. Så har jeg allerede lidt inspiration til næste år!
    Glædelig 1. December.
    Mvh. Pennie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-D Du finder endnu mere nisse-inspiration på badut.typepad.com - her er tonsvis af gode idéer, den vil jeg varmt anbefale :-)
      Også glædelig 1. december til dig.
      kh. Trine

      Slet
  2. Hvor er det fedt med den dør! Jeg har endelig fået kassen med julepynt ned fra loftet. Og mens spilopperne sover middagssøvn lister jeg rundt og hænger lidt op. Men de er virkelig nogle pilfingre, så jeg er spændt på hvor meget der får lov at stå og hænge...
    God 1. søndag i advent :-)
    Kh Line

    SvarSlet