torsdag den 13. december 2012

Drillenisse-tips...



I mandags havde vi Nisseline fra Malthes børnehave på besøg. Egentligt havde jeg tænkt mig på forhånd at ta' nogle billeder af de planlagte drillerier, så vi på dagen ikke skulle bruge tid på at finde på/skrive i bogen/printe billeder.
Men det glemte jeg jo alt om.

Nå, men ideer fandt jeg MASSER af hos Marina på Badut - her er virkeligt mange gode idéer, også til "voksen-nisser", og jeg overvejer lidt at føre nogle af dem ud i livet blandt kollegerne ;-)

Godt så. Så blev det egentligt bare kogt ned til, hvad jeg følte mig i stand til at tegne (mon du kan gætte det ud fra billedet ;-)). Vores printer har vi aldrig fået tilsluttet efter flytning, så den turde jeg ikke sætte min lid til. Så mandag aften måtte jeg finde farvekridtene frem og gå i gang, og samtidig instruere manden i at rende rundt og føre det ud i livet.

Jeg blev helt grebet af det, og ærgrer mig igen over, hvor lidt jeg får tegnet, for det er og bliver min yndlings-krea-beskæftigelse nr. 1!

Og ungerne, ja, de var vilde med det, og syntes det var sjovt at "lede efter" Nisseline på de små skitser - så jeg fik point hos personalet dagen efter ;-D

I dag sidder jeg hjemme med en snottet, feberramt lille baby, og forundres over, hvor lidt søvn vi kan klare den her jul på. Måske man skulle putte hende i vognen og trille ned efter nogle gaver...

- God (julet) dag til dig -

3 kommentarer:

  1. Hold da helt op. Sikken nogle fantastisk fine tegninger du laver. Jeg kan sandelig godt forstå at det var et hit i børnehaven. Hvis jeg kunne tegne sådan ville jeg også tegne alle den slags opgaver for tegningerne tilføjer poesi som ingen billeder kan formidle lige så godt.

    Og så mange tak for link. Jeg bliver så glad når nogen kan bruge vores ideer.

    Jeg håber snart i bliver raske. Sygdom i julen er hårdt men detsværre mere reglen end undtagelsen hjemme hos os.

    December kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine rosende og pæne ord - det gør mig rigtig glad! Og dejligt med din liste til at give ideer ;-)

      Puha ja, jeg har ikke haft en sygdomsfri jul i fire år, så jeg håber denne måske bliver det - det er bare SÅ ærgerligt at gå og glæde sig hele december til gåsen, og så ende med halsbetændelse eller forkølelse, så man intet smager ;-)
      Håber I går fri :-)

      Kh. Trine

      Slet
  2. Tja. Nu har vi forløbigt været syge på skift hele december så jeg håber det når at blive overstået til gåsestegen....

    Decemberkram

    SvarSlet