søndag den 2. december 2012

Adventslys...

Heller ikke i år fik jeg min debut som blomsterdekoratør, og hverken dekoration til kalenderlys eller adventskrans har fundet vej hertil. Jeg vil ellers gerne kaste mig ud i det, der er så mange smukke juledekorationer derude, synes jeg. Men tiden, du ved, tiden...

I går besluttede jeg dog, at vi SKULLE ha' en form for dekoration med lys, til at markere de næste fire søndage, så jeg brugte, hvad der var på lager, og endte med et alternativ til den traditionelle svævende grankrans.


Den minder mig om nytår, og jeg ender nok med at nedtone glimmer-eksplosionen med (pastelfarvede) spraymalede grankogler (jeg har planer om at få lavet *host*) men jeg kan godt li' det kolde udtryk, og jeg er vild med akryl og glimmer, så hvorfor ikke ;-)
Der er i hvert fald meget "vinter" over den.

Og så har jeg fået fingre i det fineste keramik-pynt fra House Doctor. De kom i sæt med tre styk, og da jeg ikke ku' vælge, røg begge i kurven. Jeg må i skoven efter flere lærkegrene, så de kan komme op - jeg elsker dem! 


Nu står den på hygge med familien hos svigermor, hjemmelavede æbleskiver, adventsgaver og afslapning, mmmmm, det' godt!

 - Rigtig dejlig 1. søndag i advent til dig, der læser med - 


8 kommentarer:

  1. Det er en rigtig sød adventspynt du har lavet. Det behøver jo ikke være den traditionelle krans.
    Og jeg kan godt forstå at du ikke kunne vælge imellem keramik-pynten. De er søde alle 6 stk.
    Ha en rigtig god 1. advent. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Ja, det var godt der ikke var andre varianter, for så ku' det da være blevet dyrt ;-)

      Slet
  2. Jeg synes, at det er en fin og meget kreativ adventsdekoration, du har lavet, og jeg er sikker på, at den til fulde kan leve op til de krav, som den slags adventsdekorationer skal ;-)

    Og keramikpynten - nøj, hvor blev jeg lige misundelig, da mine øjnene faldt på det, for det er lige noget for en topnørdet naturvejleder som mig ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Laila :-)
      Og ja, haha, de er da perfekte til dig! Jeg er i hvert fald også helt vilde med dem - er sikker på jeg bliver glad de næste mange år, når de findes frem til jul (medmindre jeg ikke nænner at pakke dem væk ;-)).

      Slet
  3. UUUH den er fin din adventsdekoration!

    SvarSlet
  4. Ej, de keramikophæng er da for søde! De bliver fluks skrevet på ønskelisten!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikk'?! Elsker House Doctor - måtte dog lede lidt efter dem, de var udsolgt det første sted i Aarhus jeg kiggede (!), men var heldig i Decorate Shop. Helbak havde også noget væææældigt fint keramik-pynt. Suk, hvem der bare vinder den helt store gevinst på skrabe-kalenderen ;-P

      Slet