lørdag den 10. november 2012

Hjemmelavet gave og kort...

Vi skal til 1-års fødselsdag i dag, og oveni den indkøbte fødselsdagsgave har jeg kreeret lidt på maskinen, og fikset et kort - så bliver det hele lidt mere personligt.

Den lille fødselar spiser, ifølge sine forældre, som en blender uden låg, så det var jo oplagt at sy en smæk. Her i Småfolk-stof med katte. Jeg havde ikke pink skråbånd/stof, hvilket jeg ellers lige ku' se for mig! Den er foret med en lille rest vådliggerlagen, og den fine, lavendelfarvede trykknap er en prøve, jeg fik tilsendt oveni en sending trykknapper fra etsy/mrwalrus2009.

Kortet lavede jeg ud af et stykke lilla karton, 30 x 14 cm, bukket to gange, og herefter har jeg udskåret et ettal i den midterste sektion - først fik jeg tegnet ettallet forkert, så jeg måtte lige spejlvende sagen ;-)
På den første lap er der pålimet et stykke af det fineste, blomstrede gavepapir fra Bloomingville. Det kom i en pakke med 15 ark i tre forskellige farver, og lige netop dét motiv er jeg pjattet med! Mere om det en anden gang...
Nå, men til sidst bukkes og limes første og midterste sektion sammen, og så har man et fint, dekorativt kort, og så er det bare frem med tuscher/kuglepen/andet.
Så håber jeg det kan bruges af lille C :-)
Go' lørdag til dig!

6 kommentarer:

  1. Ha ha ha hvor er det et godt billede - at spise som en blender uden låg!
    Så er gaven nok kærkommen, og samtidig så fin :-) Det er en super ide at lave hjemmelavede kort - tak for beskrivelsen.
    God weekend.
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja, det er en ganske passende sammenligning - og gaven blev vel modtaget, og den passede fint, dejligt! Jeg er vild med at lave kort på den måde, og startede fordi jeg løb tør for nogle færdiglavede fra søstrene grene, der var lige til at klappe sammen - men at lave dem selv giver jo mange flere muligheder, så det er blevet til en del kort siden. Og så er det fedt at spare den tyver, det ofte koster for et kort :-)

      Slet
  2. Sikke en flot gave og kort, den skal nok falde i god jord :)
    Fin blog du har, har lige fundet vejen til den og melder mig straks som fast læser :)
    Kh Sabrina / brineh.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Sabrina - kom i går til at se, at stoffet hos Line desværre allerede var væk, lige efter jeg havde skrevet til dig - ævæv. Jeg har dig i tankerne, hvis jeg sku' træffe at falde over det på min egen stofjagt :-)
      Kh. Trine

      Slet
  3. Meget skønne ting du lavet !
    Glæder mig til at følge med her hos dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-) Og velkommen til, dejligt du vil kigge med (og god bedring til jer, ku' læse I var småsyge :-( )
      Kh. Trine

      Slet