lørdag den 22. september 2012

Mmmm, babyer...

...Suk. Så sidder man her. Med en 6 måneders lækker klump på skødet. Og er skruk! Hvor gik tiden bare stærkt denne gang. Var det virkeligt sidste gang, jeg skulle sidde og døgn-amme en lille bitte nyfødt?! Ja, jeg kender godt svaret til dét spørgsmål, og ja, det var sidste gang. Underligt. Men efter en nat med utallige afbrydelser og en dag, der startede kl. 4.30, er det på en måde også en behagelig realitet!

I dag har jeg været inde i byen og slentre ("tonse") rundt med min store dreng. Vi var på restaurant, og fik købt efterårsfodtøj og legetøj, og kørt på rulletrapper i ét væk. Så er det nu dejligt, at de bliver store. Så man kan gøre den slags med dem.

Kaniner - DE forstår da at føre arten videre!

Jeg var en af de første i kredsen af venner og bekendte, der blev gravid. Og det var en stor overraskelse! Børn har aldrig rigtigt sagt mig noget, og jeg har aldrig dvælet ved babyer eller gravide maver. Derfor kom det også bag på de fleste, da vi meldte juniors forestående ankomst. Da var jeg 25 år, og sprang bare ud i det. Klar? Det spørgsmål tumlede jeg ikke med - for mig var det mere et spørgsmål om ressourcer. Altså, uddannelse, job, manden at få dem med, tag over hovedet, en masse kærlighed at give af, og uden at ha' arbejdet hen imod alt dette, var det alligevel på plads, inden vi begyndte at overveje at blive til tre. Så hvorfor ikke? Andre har gjort det tusind gange før, og selvfølgeligt kunne vi da løfte det ansvar. 

Og så fortryder man jo aldrig de børn man får - kun dem, man ikke får! 
Jeg håber ikke jeg "af-skrukker" mine frivilligt barnløse veninder, når de får et kig ind i vores, til tider, kaotiske hverdag, med hentning og putning, afbrudte måltider og skrig og skrål. For glæderne overskygger jo alt det praktisk besværlige!

Så få nu lavet de unger! 
Verden bliver et meget bedre sted at være, når ALT ikke længere drejer sig om en selv.

- Rigtig god lørdag -



2 kommentarer:

  1. Respekt for denne udmelding kl 05.55 søndag morgen!. Unger ER sgu skønne, og det bedste man kan gi dem er søskende. I må ha en tre'er:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, det havde jeg ikke lige lagt mærke til - det er pacific time ;-) M1 sov til kl 7.30 (!) og M2 vågnede kl 6.30. M3 fik lov til at slumre til kl 8.00 ;-)

      Slet