lørdag den 15. september 2012

Mande-shopping...

Dagen i dag er gået med at ose rundt i Aarhus - mest Magasin, da det bare virker så nemt, når nu man skal ha' barnevogn, bil og bagage til fire med rundt. Ærindet var først og fremmest at finde en gave til barnedåb søndag, og her fandt vi over Hays lækre sengetøj, i junior size. Lækkert, det vidste jeg ikke deres skønne sæt kom i!

Da det så var klaret røg der lidt ekstra med hen over disken - jeg falder for næsten alt i træ, og denne søde svamp var ingen undtagelse. Den skal snart ha' en storebror i eg!


Og husbonden fik også shoppet (!) i boligafdelingen - stagerne fra Ferm Living (og der sku' så sandeligt ikke være farver på dem), og desuden en smørboks fra Helbak (ja, det ER jo ham, der går i køkkenet ;-)).
Og, nå ja, fire About A Chair-stole fra Hay! (I Hays butik var jeg heldigvis travlt optaget af at forhindre vores 3-årige i at lemlæste alt inventar, så jeg havde slet ikke tid til at prygle dankortet).
Så om 6 ugers leveringstid sidder vi godt igen :-)


Og NU kalder sengen.
Go' weekend!

2 kommentarer:

  1. God smag din mand har alligevel:-) Synes det er så fint at mikse træ med farver:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nogle gange når det ta'r ham - andre gange skal han bearbejdes en del, han er lidt farveforskrækket, og desværre går han helt i baglås med lopper og antik. Men jeg skal nok få sneget nogle farver ind i opstillingen ;-)

      Slet