fredag den 7. september 2012

Efterår...

Så ramte vi september, og nu er jeg altså mentalt klar til efterår! Jeg ser lyst på den mørke tid - temperaturen i soveværelset er mere behagelig, jeg kan finde mine fede støvler frem og pakke mine grimme tæer væk, benene kan forblive ubarberede (ja, det kan de!), provinsens ungdom fortrækker deres fester indendørs (bor tæt på skater-park), ja, der er mange fordele! Og så er der JULEN, som jeg allerede lalleglad ser frem til.



Og farverne - jeg er vild med brun! Og olivengrøn, osv. Her er lidt fra boligen: Min nye plakat i (brun) ramme, ny-syet ulvepude (faldt over motivet i Stof & Stil, minder mig om By Nords lækre puder), og loppe-skammel, betrukket med uld. 
Lige til at smække benene op på, siddende begravet i tæpper og med varm the i kruset. Mmmm!


Lidt mere skammel... Og go' fredag!


2 kommentarer:

  1. Kan godt lide de fordele du lister op:-)
    Og ikke at forglemme indehygge og et godt tv-program:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. OGSÅ det, ja ;-) og ingen dårlig samvittighed over ikke at få udnyttet det gode vejr, men i stedet sidde ved symaskinen :-)

      Slet