lørdag den 25. august 2012

Mere jersey!


Uuuh, nu er denne lige gjort færdig, og når Stjernepelsen står op fra sin formiddagslur, skal den stå sin prøve! Den er, så vidt jeg lige kan se, godt nok lidt stor til hende endnu, men det er jo kun godt.


Jeg brugte et Ottobre bluse-mønster til baby (nr. 4/2012), tegnede mønster af på stof, lagde en body ovenpå, og tegnede underdelen af. Og det har jeg da OVERhovedet ikke ramt! Jeg er vild med katvigs design af bodyernes "lukke-flap", der gør, at der er rigtig god plads til benene. Hmmm, jeg er mere ude i noget a la Småfolk. Jeg krydser fingre...


Ovenfor en detalje - jeg lagde 2 cm ekstra til i den ene skulder, på både for- og bagside, foldede om og syede ind stikning ind mod halsen, syede rib på (efter denne DIY), syede dem sammen med 1 cm's overlap (med en lille stikning) ude ved skulderen, inden jeg syede ærmet på. Og så sluttede jeg af med trykknapper. Gav det mening?!


Og et nærbillede af underdelen. Sømrummet ved ribben er fæstnet med en stikning, der er godt nok mange lag stof dér. 

Så mangler jeg bare trykknapper i forskellige farver :-)
Og nu vågner den lille fotomodel!

Go' lørdag!

4 kommentarer:

  1. Den blev da vildt god!!!
    Håber hun kan passe den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaark, Libbie! Den er lidt stor, men ganske fin... Billeder følger :-)

      Slet
  2. Sikke en fin og i den grad gennemarbejdet body. Og stoffet er også bare lækkert og i den grad retro.
    Jeg har også en ambition om at sy bodyer og er begyndt med at øve mig på t-shirts. Jersey og jeg er ikke de bedste venner...
    Det er en skøn blog du har, som jeg glæder mig til at følge. Du er velkommen til at slå et smut forbi min :-)
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Line, og velkommen til - dejligt du vil følge med, og tak for de søde ord! De drillede virkeligt meget i starten for mig (for et år siden), og jeg lagde jersey-drømmende på hylden. Men så fik jeg ny maskine i julegave, og det er ligesom om, den kan justeres bedre end den gamle, i f.eks. trykfodstrykket, og generelt bare kører mere stabilt til jerseyen. Det begyndte i hvert fald at køre uden drillerier - og med det du kan sy nu, skal jersey og dig da nok blive venner! Vil gerne følge dig og tvillingerne :-)
      Kh. Trine

      Slet