søndag den 22. juli 2012

Retro lamaze-inspireret nussekludssommerfugl!


...Så fik endnu én af ideerne set dagens lys - det var dog en kompliceret fødsel, med lidt forhindringer undervejs, så selve syarbejdet er ikke helt pænt alle steder, og der er lidt hovsa-løsninger hist og her. Ikke desto mindre synes jeg den (set langt fra ;-)) er blevet fin, og baby er vist ligeglad med finish og grimme syninger - der er satinbånd i, og vat i vingerne, så den er dejlig at nulre :-)


Set nedefra - tilføjet 8 ben (hov, jaja, min sommerfugl har altså lige et par ekstra ben ;-)) i satinbånd.

Detalje - applikation i retrostof. Vingerne er fyldt ud med pladevat og så er de quiltet på må og få - det er det sjove syarbejde, bare at køre løs i frihånd, men dog også en udfordring at opnå bare nogenlunde symmetri ;-)
Nu vil jeg i haven og fotografere tilblivelsen af et lille legehus (og se på ægte sommerfugle) - mere om det senere her på bloggen.
Rigtig god søndag!


2 kommentarer:

  1. Den er virkelig sød. Og jeg ser ingen hovsa-løsninger. Kun en smuk sommerfugl som babyer helt sikkert bliver lykkelig for. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæhæ, jeg har bevidst fotograferet udenom de steder, hvor syningerne er smuttet en anelse uden om det, de skulle ha' fanget ;-) men tak for de søde ord!

      Slet