mandag den 23. juli 2012

Rejsegilde!

I går blev BølleBo banket op. Nu ligger det ved verdens ende (eller byens - og havens), klar til at huse bøllespirer og blomsterbørn - og edderkopper :-)



Heldigvis ser det ud til vejret er med os, så det kan få den planlagte omgang svensker-makeover, og blive rødt og hvidt. Rigtigt tagpap skal der også på. I det hele taget er der meget planlagt for BølleBo - der skal syes gardiner, laves sættekasse-arrangement, bankes bænk op, laves køkken, med meget mere. Heldigvis deltager sønnike livligt og engageret, så det ikke kun er for mors skyld ;-)


Og så skal der laves navneskilt - en lille skitse... Nemt på papiret, men jeg ku' godt tænke mig at få det malet på et lille skilt. Men suk, jeg stinker til at male. Som en hjælp må det blive noget med at printe ud på papir, lægge på skiltet, tegne med hårdt tryk oveni stregerne, så der bliver markeret en smule på træet, så det er til at male efter (jep, jeg pinterester, og sikke nogle gode fif jeg finder mig).

I det hele taget er det bare et projekt, der får den ene idé efter den anden til at spire, og jeg glæder mig som et lille barn til det står færdigt. Jeg havde selv sådan et legehus som lille, og sikke mange timer, der gik derude.
Hvis nogen derude har et tip om et legehus, man bare skal se, så link endeligt til det i en kommentar :-)
Og nu vil jeg i seng (al den friske luft ;-))...

6 kommentarer:

  1. Hvor ser det fint ud - indtil videre :-) Jeg kan sagents forestille mig for fint det bliver. Vi har selv lige anskaffet os legehus, dog et brugt som trænger til en make over, og fik da lige nogle ideer her :-)
    Mht. tip om legehuse, har Boligliv haft nogle artikler om legehuse. Jeg kan selvfølgelig ikke huske hvilke numre det er.
    Fantastisk blog btw!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak - og tillykke med jeres genbrugshus, det bliver da fedt at sætte i stand. Jeg har Boligliv liggende - faldt netop over overskriften på forsiden (hvis det er den, der hedder noget med "3 legehuse børnene vil elske" ;-)). Og tak for de pæne ord om bloggen - vil lige over til dig og følge med også :)

      Slet
    2. Tusind tak :D Så dog lige, at man ikke kan melde sig som fast læse på min blog - ups, begynderfejl...
      Dette er rettet :)

      Slet
  2. Hyggeligt hus og hyggelig blog du har dig. Har meldt mig som fast læser.

    KH

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tine, og velkommen til :-) Og sikke en lækker blog du har dig - har meldt mig som fast læser, sikke nogle fantastiske billeder du viser frem!
      :-) Trine

      Slet
    2. Tak for de søde ord om min blog - dejligt du vil læse med. :-)

      KH

      Slet