torsdag den 26. juli 2012

Lopper i BølleBo

På vej efter morgenbrød i morges, så jeg tilfældigvis et skilt reklamerende for garagesalg af lopper - sikke da et held ;-) Jeg tog omkring, og sikke et skatkammer! Jeg fandt mange ting, der ku' få en plads hos mig, men det er slutningen af ferien = sparetid. Og jeg er simpelthen så dårlig til det der markeds-prutteri, suk altså, nogle gange glemmer jeg helt at prøve. Nårmen, her kommer et par billeder eller fire...

En kopi af noget kuglelampe - i plastik, super til børnebrug. Først efter billedet var taget, så jeg perlepladen, der smukt lå og matchede.  

Pynte-lampen i aktion - måske der skal tilføjes noget LED eller noget. Og jo jo, endelig fik jeg færdiggjort en vimpelranke, som har fået sin plads på endevæggen. Bemærk lige det fine Småfolk-stof med gule, glade sole. Elsker det stof!

Dåser og bøtter - de er egentligt i ret god stand, og jeg er helt vild med dåsen, men de passer vist bedst i BølleBo-universet.

Til sidst denne søde gryde, som skal pryde verandaen, tilplantet med  blomster (sikkert  margueritter :-)).
 Rigtig god sommerdag derude...

2 kommentarer:

  1. Sikke nogen skønne fund!
    Er vild med den gule lampe, den ville passe perfekt ude i min udestue, så sig endelig til hvis du undervejs til bageren vælter over én mere :)

    SvarSlet
  2. Den er også fin - meeen en anelse skrammet og med lidt pletter. Havde den været i metal i bedre stand, var den også kommet op at hænge inde på de voksnes territorium ;-D (skal da nok hamstre én, hvis jeg falder over en magen til på mine loppejagter :-)).

    SvarSlet