tirsdag den 21. maj 2013

Endnu en kjole...

I var en del, der heppede på DIY og mønster til kjolen (gør mig altså ret glad!) og det kommer på 
bloggen i løbet af ugen. 
Sneak peak....



Så må vi håbe vejret bliver til kjoler igen - nøj, for en fantastisk pinse vi har haft her! 
Begge unger har skrammer på knæene, og vi løb tør for korte ærmer til Mille, der konstant blev beskidt, og har helt betændte neglerødder af at rode i sandkassen
Suk, hvor jeg dog elsker sommer!

søndag den 19. maj 2013

Test-kjole

For noget tid siden viste jeg disse bukser frem, og jeg blev så glad for stoffet (som egentligt bare var indkøbt til at prøve-sy nye mønstre i), at jeg måtte ud efter noget nyt "test-stof", så jeg ku' afprøve en kjole, jeg har haft i hovedet længe.
Valget faldt på noget tyndt, "denimfarvet" bomuldsvoile fra Stof2000, og mønstret blev konstrueret ud fra et blusemønster, og her er resultatet.



Klappen pynter, synes jeg, og gør, at der er plads til at få hovedet igennem.
Knaphullerne er lavet efter denne DIY hos Mymybørnetøj - så bliver det ikke nemmere! Normalt bruger jeg sådan en knaphulsfod, men den er svær at dirigere hen og ramme et præcist sted (det virker i hvert fald lidt som om den helt selv bestemmer, om den vil springe 1 eller 3 mm frem, når man starter - og selv 1 mm kan altså godt betyde noget ved placering af så central en detalje (3 mm kan i hvert fald)).

Den er meget enkel, og jeg synes den trænger til en detalje et sted - måske en lomme i sort/hvid harlekintern og lyserødt kantebånd... Eller en applikation af noget dyrehovede måske..

Nogen der ved, hvor jeg finder stof med harlekintern?


Jeg har forsøgt at tage intet mindre end 63 billeder af hende, og de er ALLE slørede og præget af en tumling i bevægelse KONSTANT -.- Så det her er det bedste shoot - man sku' ha' lov at lege med mors tapetruller (ja, jeg har virkeligt ofret noget i forsøget!!), før man ville lege med :)
Men den sidder rigtig godt på hende (faktisk ret awesome) så nu er saksen sat i det blomstrede stof

Måske jeg sku' lave en DIY og lægge mønstret op til download?!

- Go' pinse derude -



fredag den 17. maj 2013

Instagram...



I mangel på et sted at samle små yndlingsglimt fra hverdagen,
er jeg hoppet med på Instagram. Og InstaLand er præcist så fedt et sted som forestillet (suk, endnu en tidsrøver).

Vil du kigge med, kan jeg findes som @stjernepels.

Jeg følger ikke så mange endnu, så tip mig gerne; skal jeg kigge ind hos dig, så skriv i en kommentar, hvad du hedder :-)

- God fredag - 

torsdag den 16. maj 2013

Uvejr...

Sikke en himmel vi havde mod sydvest i går aftes! 
(afspejler perfekt min sindstilstand - skal til tandlæge i morgen, big time :-O runder dog fredagen af med mig-tid foran symaskinen, ikke en helt skidt start på pinsen)
Og jeg skal da love for der kom vand!


Dagen derpå - så smuk en morgen. Skønt.


- God lillefredag til dig -


tirsdag den 14. maj 2013

Kobber-love


Det er jo ikke ligefrem fordi jeg fylder meget i læselisten hos nogen lige pt. 
Vi har været lidt i knæ med nogle sprængte trommehinder (det er I sikkert nogle stykker derude, der kender til), været draget ud i haven i det gode vejr (som nu godt nok er væk igen), og min krea-mojo er bare sådan... ikke-eksisterende. 
Nå, men i søndags slappede jeg af med en flok veninder og noget brunch, og efterfølgende loppemarked i Mølleparken i Aarhus. Aaaaah, sikke en skøn dag, og lidt loppegodter blev det da til.

Jeg har altid været fan af skinnende metaller, og sprang derfor uden tøven med på kobberbølgen, og troede egentligt det var ret populært, men antallet af kobbergenstande og prislejet på markedet afspejlede ikke den store efterspørgsel. Lucky me, for jeg følte mig virkelig heldig, da jeg kom forbi en stand med en del kobbervaser og -gryder. Der var dog ikke noget der fangede, pånær en bakke, og selvom den indeholdt kræmmerens personlige ejendele måtte jeg altså liiige høre, om den var til salg. Jojo, 25,- kr. taktak, HAPS! 


Jeg synes farven står så fint op mod det blålige tapet og sommerfuglen.

Andre steder sniger der sig også lidt kobberdetaljer ind...


Den lillebitte kande er slået i kobbermønter, og står i nærheden af nogle udstansede firkløvere - mon de tilsammen bringer held og rigdom?!


"Diamanten" er skåret ud fra Bolias kobberfarvede katalog og hænger som en del af billedvæggen - den er jeg godt tilfreds med, men argh, hvor jeg synes savsmuldstapetet bliver endnu grimmere på sådan et close-up-pic!

I øvrigt trængte kobberbakken og -kanden til en grundig rengøring, og de blev fine efter en tur i opvaskebaljen fyldt med et par liter kogende vand tilsat lidt opvaskemiddel og to spsk. citronsyre, efterfulgt af et skyl under hanen, og efterpoleret med en ren, tør klud. 

Nu vil jeg så småt gøre mig klar til at ta' ind på det lokale bibliotek og modtage visdomsord og gode råd fra vores alle sammen Lola Jensen (færre konflikter?! Jo tak! Bring it on!).

- God aften til dig -

fredag den 10. maj 2013

Det pudsige held...


Ja, pudsigt, fordi jeg denne gang vandt en højt ønsket Småfolk-plakat fra By & My inde hos Pernille/Jordbærhjelmen - en plakat jeg bare måtte eje, og derfor selv købte to dage inden udtrækning af vinderen, for jeg turde altså ikke satse på at være heldig og vinde den.
En kende ironisk :-)
Søde Pernille tilbød mig derfor at bytte til cool cash, så nu vil jeg på jagt efter noget til Malthes værelse i stedet. 
Jeg er vild med Silke Bondes dyr, og Blue Racoon måtte gerne hænge på en af vores vægge.
Billede lånt fra Silkes hjemmeside

Ellers er jeg også vild med tal-plakaten fra Isak, hvor vi i forvejen har ABC-plakaterne med både store og små bogstaver (kan ses hhv. her og her)

Kan købes lige her

Hvad har du hængende på børneværelset?






søndag den 28. april 2013

Beskidte, grønne fingre...

Blogland forsømmes i øjeblikket, og symaskinen står og samler støv.
I stedet har jeg brugt en masse krudt udenfor, plantet tomater, agurker og deslige, hoppet på trampolin og spillet fodbold, og kogt grankoglesuppe i legehuset. Hold nu op, jeg savner sommeren, for jeg synes ikke helt den er her endnu. 
Men her er et par små glimt af sommerstemning herfra...

Er lidt oppe at ringe over disse fine tomatplanteskud - jeg har selv sået dem (ja, det er stolthed I sporer i den sætning), og nogle vil måske begynde at ævle om jord+vand+fotosyntese osv., men for mig er det stadig en smule magisk!

Brudeslør... Synes bare den var så pæn, så pæn....

Selvpluk fra haven. Forstår ikke alt det had mod påskeliljen, den er da smuk (den er jo gul!), og kommer i så mange, fine udgaver - se lige den hvide! Vi har utallige af dem i haven, så der er friske buketter at ta' af hele tiden.

Pesto in progress. Søde, små (magiske!!) skud. 

Alt her fra, solen skinner, det skal udnyttes!

- Go' søndag -